Priser
Op til 10 timers pasning på hverdage kl. 7.00–17.00.
- Intromøde: kr. 0,-
- Prøvedag (ny hund): kr. 500,-
- Dagspris: kr. 400,-
- 10-turs klippekort (over 24 mdr.): kr. 3.250,-
- 10-turs klippekort (under 24 mdr.): kr. 3.600,-
- Månedskort (over 24 mdr.): kr. 4.900.-
Klippekort skal bruges inden 3 måneder og refunderes ikke.
Vi sælger ikke halve dage, men du er altid velkommen til at hente din hund tidligere end kl. 15.00 – dog kun efter aftale eller telefonisk varsling.
Har din hund særlige behov, herunder medicinering, hjælper vi også med det.
Intro & Opstart
Alle nye hunde starter med et intromøde efterfulgt af en eller to prøvedage. På den måde sikrer vi os, at din hund vil trives hos os, og du får mulighed for at se stedet, stille spørgsmål og opleve hvor din hund kommer til at boltre sig.
For at din hund kan komme i betragtning hos os, skal følgende være opfyldt:
- Din hund er socialiseret og trives sammen med andre hunde
- Din hund er vaccineret, rask og dækket af lovpligtig ansvarsforsikring
- Din hund bliver hjemme ved sygdom, og vi skal informeres
Intakte hanhunde & hunhunde i løbetid
Vi stiller ikke krav om klinisk eller medicinsk kastration af hanhunde eller sterilisering af hunhunde. Hunhunde i løbetid kan dog ikke deltage i intro-møder eller prøvedage. Hvis en hund går i løbetid, vil den desuden få pause fra hundebørnehaven i en periode på typisk 6–8 uger, indtil løbetiden er overstået.
Hvis en hund bliver syg eller kommer til skade i vores varetægt, kontakter vi dig og eventuelt dyrlægen. Hundene opholder sig hos os på eget ansvar, men er altid under opsyn.
Booking & Afbestilling
Du er altid velkommen til at forespørge på en booking – også til næste dag.
Afbestilling skal dog ske senest 48 timer før.
Overholdes fristen ikke, kan vi ikke nå at give pladsen til en anden hund – og der trækkes derfor 1 klip på 10-turs klippekortet.
