Hvem er vi
Vi er Line og Rolf – sammen med vores fire hunde Müsli, MoNinni, Eddie Spaghetti og Rapido.
Müsli er en tibetansk spaniel, MoNinni er en chihuahua, Eddie Spaghetti er en dværgpincher/rottehund, og Rapido er en blandingshund fra Italien.
Her driver vi en hundebørnehave på vores gård i Bregnerød, nord for Farum, med 11.000 m² privat grund og et specialindrettet hundehus på 175 m². Det har vi gjort siden 2017.
Hverdagen herhjemme er præget af et liv med hunde på alle fronter. Vi har samlet alt det, vi holder mest af på ét sted og gjort det til rammen om vores daglige liv og arbejde.
